torsdag den 24. januar 2019

Anmeldelse af krimien “Mørket kalder” af Michael Katz Krefeld

Jeg er ret vildt med Katz’ bøger med Ravn i hovedrollen, så jeg var ret spændt på at læse denne nye udgivelse, som er en ny selvstændig krimi. Men jeg må sige, at jeg slugte den råt og over to aftener. Katz enkle, men spændende måde at skrive på, tiltaler mig meget, og han får hurtigt en draget ind i et spændende univers med politikommisær Cecilie Mars, der har sine helt egne metoder til at løse sagen på. Man kan sagtens sætte sig ind i hendes dilemmaer, og det får en til at tænke lidt over, hvad man mon selv ville have gjort, hvis man var i lignende situationer.
“Mørket kalder” får helt klart mine bedste anbefalinger og er en krimi, man bare skal læse især, hvis man i forvejen kan lide Katz Krefeld!